Teoriundervisning

Teoriundervisning

Vores teorihold bliver ikke større end, at vi kan sikrer dig en seriøs og målrettet undervisning. Et teorikursus varer derfor kun ca. to måneder og du vil derefter være klar til teoriprøven. Undervisningen er tilrettelagt efter et fastsat program der gør, at du og resten af holdet, lærer teorien på en spændende og nem måde via projektor på storskærm - hvor der både gennemgåes billeder og filmklip fra forskellige trafikscenarier.

Teori er planlagt til at supplere den praktiske kørsel. Forstået sådan, at man efter endt teorilektion vil komme ud og afprøve det lærte teori i praksis. Ved første teorilektion bliver der udleveret en lektionsplan - et mindre hæfte der beskriver ens forløb om teori og praksis.

Teorilektionerne varer 3 x 45 minutter ved de fleste mødegange og foregår i egne flotte lokaler: specielt indrettet til holdundervisning. I teorilokalet er der altid mulighed for te, kaffe, isvand og bolcher, til at forsøde tilværelsen med.